Et stort antal danske gravide får ikke konstateret graviditetsdiabetes, selvom de efter WHO’s anbefalede retningslinjer har sygdommen.

I 2024 havde seks procent af de danske kvinder på fødegangene graviditetsdiabetes. En procentdel, der aldrig har været højere, og som siden årtusindeskiftet er steget markant. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Andelen af gravide med graviditetsdiabetes kunne dog have været markant højere, hvis Danmark fulgte de retningslinjer, som WHO anbefaler for screening af graviditetsdiabetes.

Konsekvenser for både mor og barn

Konsekvenserne ved ubehandlet graviditetsdiabetes kan strække sig bredt for både mor og barn. Ifølge Per Ovesen, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Kvindesygdomme og Fødsler ved AUH, øger graviditetsdiabetes risikoen for alle former for komplikationer under en graviditet. Professoren pointerer dog, at det især er omkring fødslen, at konsekvenserne kan mærkes hos den gravide.

”Hvis blodsukkeret hos den gravide er for højt, vil barnet naturligt få for meget mad. Dette medfører, at barnet vokser sig større end det naturlige, hvorfor det kan blive svært at føde,” lyder det fra Per Ovesen, der derudover nævner, at der ofte ses en sammenhæng mellem fødselsvægten og overvægt senere i livet.

De store børn vil derudover sandsynliggøre et kejsersnit, fordi størrelsen på mor og barn ikke passer sammen fra naturens side. Derfor er et indgreb hos kvinder med graviditetsdiabetes også oftere nødvendigt sammenlignet med de gravide, som ikke har diabetes. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2024 blev foretaget kejsersnit ved 29% af fødslerne hos kvinderne med graviditetsdiabetes, mens dette blot var nødvendigt i 20% af tilfældene hos kvinderne uden graviditetsdiabetes.

Ifølge Videnscenter for Diabetes viser forskning, at risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme i de næste ti år efter en fødsel er dobbelt så stor for kvinder med graviditetsdiabetes. Per Ovesen nævner også svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk og stor risiko for type 2-diabetes som nogle af konsekvenserne for den gravide. Særligt sidstnævnte er bemærkelsesværdigt, fordi op mod 50% af kvinderne med graviditetsdiabetes i løbet af de efterfølgende ti år også vil få konstateret type 2-diabetes.

”Jeg kan ikke komme i tanke om en større risikofaktor, end sammenhængen mellem graviditetsdiabetes og efterfølgende type 2-diabetes,” siger Per Ovesen, der nævner, at de praktiserende læger med jævne mellemrum opfordres til at undersøge kvinder, der har haft graviditetsdiabetes.

Danmark og WHO går hver sin vej

I 2013 opdaterede WHO sine anbefalede retningslinjer for screening af graviditetsdiabetes. Således kunne der konstateres graviditetsdiabetes ved enten at måle fasteblodsukkeret, eller ved at lave en test hvor den gravide drikker en sukkeropløsning, hvorefter blodsukkeret måles henholdsvis én og to timer senere.

I Danmark arbejdes der dog kun med den ene af de to screeningsmetoder. Således konstateres der i Danmark kun graviditetsdiabetes på baggrund af blodsukkerværdien to timer efter testen. De danske retningslinjer ser altså bort fra måling af fasteblodsukkeret som screeningsmetode. Det danske sundhedssystem arbejder derudover også med en højere grænseværdi på testen end WHO, hvilket naturligt vil medføre færre diagnosticerede, end hvis grænseværdien var den samme, som WHO anbefaler det.

Grænseværdier til debat

Der findes ikke et entydigt svar på, hvor mange flere gravide der ville få konstateret graviditetsdiabetes, hvis Danmarks fulgte WHO’s anbefalede retningslinjer. Det er nemlig kun de tests med en værdi, der konstaterer graviditetsdiabetes, som gemmes og registreres i Danmark.

Per Ovesen og Dorte Møller Jensen er begge med i den faggruppe, der udarbejder anbefalinger til Sundhedsstyrelsen. Ifølge de to eksperter så estimeres det, at op mod 40% af alle danske gravide ville få konstateret graviditetsdiabetes, hvis Danmark fulgte WHO’s anbefalede retningslinjer. Et tal, der blandt andet er baseret på et studie, der i 2023 sammenlignede en gruppe gravide ud fra forskellige diagnostiske grænser.

Dorte Møller Jensen, der er klinisk professor på Steno Diabetes Center Odense, erkender, at en ændring i grænseværdierne ville identificere et så stort antal kvinder med graviditetsdiabetes, at det ville udfordre det danske sundhedsvæsen.

”40% er en rigtig stor procentdel, og det ville være uhåndterbart i vores sundhedssystem. Derfor må vi også erkende, at WHO’s grænser ikke nødvendigvis passer så godt i vores population,” lyder det fra Dorte Møller Jensen.

Per Ovesen bakker Dorte Møller Jensen op, og ifølge professoren så er forklaringen på de danske retningslinjer forholdsvis simpel.

”Det handler om økonomi og ressourcer. Flere tilfælde af graviditetsdiabetes ville give langt flere patienter at forholde sig til, hvilket vil give langt mere arbejde for sundhedspersonalet,” konstaterer Per Ovesen.

Det er blandt andet flere screeninger og behandlinger, som vil medføre de ekstra udgifter, og selvom det ikke er et ekstra beløb, som vil overstige et tocifret millionbeløb, så pointerer Per Ovesen, at det er et presset sundhedsvæsen.

”Det handler om prioriteringer, og der er en stor frygt for ressourcemisbrug i sundhedssystemet generelt. Derfor er vi så tilbageholdne med at træffe beslutninger, der kan koste penge. Også selvom det i dette tilfælde kan gå ud over kvinderne med graviditetsdiabetes.”

Dorte Møller Jensen er enig med Per Ovesen i de økonomiske aspekter, men pointerer samtidig, at det på den lange bane kan spare sundhedspersonalet for andre opgaver, hvis man tidligt behandler graviditetsdiabetes.

”Vi skal huske, at vi ved behandling forebygger en række komplikationer, som også koster sundhedssystemet. Med graviditetsdiabetes kommer en anden række af komplikationer, som også koster ressourcer, så hvis vi kan forebygge dem, tjener vi også sundhedssystemet godt.”

Alternativt behandlingstilbud kan være vejen frem

Rebecca Mørkøv er til daglig diabetesjordemoder på AUH, hvor hun beskæftiger sig med kvinder, der har graviditetsdiabetes. For hende er det uforståeligt, at Danmark har valgt at bruge andre retningslinjer end WHO, og hun køber ikke den økonomiske forklaring.

”Jeg synes, det er grotesk, at vi i et rigt velfærdsland som Danmark ikke tager problematikken mere seriøst. Det er udelukkende en prioritetsting, og for mig at se fratager vi rigtig mange kvinder muligheden for behandling,” lyder det fra Rebecca Mørkøv.

I sit arbejde sorterer Rebecca Mørkøv på ugentlig basis blodprøver, der skal identificere om kvinden har graviditetsdiabetes eller ej. Her er det særligt den sort-hvide-opdeling, der gør ondt i maven på diabetesjordemoderen.

”Hvis du har en værdi på 8,9, så får du intet at vide om, at du for det første er utrolig tæt på grænseværdien for graviditetsdiabetes i Danmark. Og for det andet får du heller ikke pejling på, at du faktisk er syg efter WHO-anbefalinger,” konstaterer Rebecca Mørkøv, der dermed føler, at man tilbageholder viden overfor kvinderne, der ligger tæt på grænseværdien.

”Jeg får helt ondt i maven hver gang, jeg godkender en prøve, som efter WHO-anbefalinger burde diagnosticere graviditetsdiabetes.”

Per Ovesen erkender, at der ikke er noget, som er sort-hvidt omkring graviditetsdiabetes, men som med mange andre medicinske diagnoser er man nødt til at sætte en grænseværdi.

”Uanset hvor du sætter grænseværdien, vil der altid være nogle, der ligger lige udenfor,” siger Per Ovesen.

Rebecca Mørkøv mener, at man burde indarbejde et andet behandlingstilbud, hvis det er økonomi, der er forhindringen i at tilgodese alle patienter med graviditetsdiabetes. Her nævner hun et brev eller en brochure med relevant viden som mulige løsninger. En model, som Per Ovesen bakker jordemoderen op omkring.

”Det er jo ikke en kemokur, der behandler graviditetsdiabetes. Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om god kost og motion. Så det kan helt sikkert godt give mening, at vi sender breve ud til de patienter, der måske ligger lige under grænseværdierne for at få konstateret graviditetsdiabetes,” siger Per Ovesen, der dog slutteligt gentager sig selv.

”Men det koster også, og det kræver, at der er nogle, som tager problematikken seriøst og indfører helt klare retningslinjer på området.”

Bolden ligger ved Sundhedsstyrelsen

Spørgsmålet er så, om der er en ændring på vej i retningslinjerne, og hvordan de i så fald vil se ud. I 2023 udarbejdede Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi nye anbefalinger til de danske retningslinjer for graviditetsdiabetes. Her foreslog faggruppen, som både Dorte Møller Jensen og Per Ovesen, er en del af, at Danmark indfører måling af fasteblodsukker som screeningsmetode for i første omgang at identificere flere tilfælde af graviditetsdiabetes.

”Danmark er et af de sværeste lande at få konstateret graviditetsdiabetes. Det har vi forsøgt at lave om på med vores anbefalinger,” lyder det fra Per Ovesen, der bakkes op af Dorte Møller Jensen.

”Der er rigtig meget forskning, der peger på, at måling af fasteblodsukker som screeningsmetode har høj evidens. Derfor giver det mening at indføre det i Danmark,” siger Dorte Møller Jensen.

Selvom faggruppen går i retning af WHO’s anbefalede retningslinjer, så lægges der fortsat ikke op til, at man følger dem til punkt og prikke. Grænseværdien på 9,0 for blodsukkeret to timer efter testen fastholdes nemlig, mens der også er lagt op til en højere grænse ved måling af fasteblodsukkeret, end hvad WHO arbejder med.

”Det handler igen om, at vi ikke skal have nogle retningslinjer, der vil gøre, at op mod 40% af de gravide får graviditetsdiabetes. Med de nye anbefalede grænseværdier forestiller vi os, at vi fordobler antallet af kvinder med graviditetsdiabetes så omkring 15% vil få det konstateret. Det tror vi på, at vores sundhedssystem godt kan håndtere,” siger Dorte Møller Jensen.

Selvom Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi sendte anbefalingerne ind til Sundhedsstyrelsen i slutningen af 2023 ligger forslaget stadig til behandling. Vi har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, der ikke kan oplyse, hvorfor styrelsen endnu ikke har taget stilling til, om de forslåede retningslinjer skal godkendes eller ej.

Per Ovesen er ærgerlig over, at det virker til, at graviditetsdiabetes er en problematik, der bliver forhalet i Sundhedsstyrelsen.

”Det tager desværre bare lang tid, hvilket selvfølgelig er frustrerende. Vi har brugt rigtig lang tid på at gennemarbejde problematikken på mange møder, og vi synes, vi er kommet med et forslag, der tilgodeser både de gravide, deres børn og sundhedsvæsenet som helhed. Så nu venter vi bare på, at der bliver truffet en afgørelse fra styrelsens side.”

Vi har rakt ud til samtlige sundhedsordførere i Folketinget med spørgsmålet, om hvorvidt det kan blive et politisk gøremål at ændre retningslinjerne for graviditetsdiabetes. Kun sundhedsordfører i Liberal Alliance Louise Brown har ønsket at kommentere på spørgsmålet, og hun skriver i et skriftligt svar.

”Jeg kan ikke på stående fod svare på, hvorvidt vi går ind for ændrede retningslinjer. Som udgangspunkt lyder det jo fornuftigt, men der er flere ting, der spiller ind, når sådan noget skal vedtages. Blandt andet økonomi.”

Du kan læse mere om graviditetsdiabetes på temasitet her.

Flere og flere gravide kvinder får i Danmark konstateret graviditetsdiabetes. Samtidig toppede procentdelen af fødsler med graviditetsdiabetes i 2024, hvor 6% af kvinderne havde fået konstateret diagnosen under graviditeten.

I virkeligheden kunne en endnu større procentdel dog have haft diagnosen. Danmark følger nemlig ikke WHO’s anbefalede retningslinjer for diagnosticering af graviditetsdiabetes. En historie du kan læse mere om her.

Dette er et temasite, der gør dig klogere på graviditetsdiabetes. Herunder hvor mange der får diagnosen, hvem der er i risikogruppen, hvor mange flere der kunne have haft graviditetsdiabetes efter WHO-retningslinjer samt hvilke mulige konsekvenser graviditetsdiabetes kan medføre for både mor og barn.

Graviditetsdiabetes kan være en kompleks størrelse. Vi vil dog alligevel prøve at få dig til at forstå diagnosen, inden vi dykker ned i tallene. Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes. Når du er gravid producerer kroppen og moderkagen en lang række hormoner, som er helt nødvendige for graviditeten. Men disse hormoner påvirker også, hvordan kroppens insulin virker. Insulin er et hormon, der virker som en slags nøgle til at åbne kroppens celler, så de er klar til at tage imod det sukker, der kommer fra blodet. Dette er nødvendigt for at få energi. Under graviditeten virker insulinen ikke helt så effektivt som normalt og samtidig stiger behovet for insulin. De fleste gravide kan godt kompensere ved at producere mere insulin. Men for nogle er det ikke nok – og på den måde opstår graviditetsdiabetes. 

Siden Sundhedsstyrelsen i 1997 begyndte at registrere antallet af fødsler med graviditetsdiabetes, har der fra år til år været en stigning i antallet af tilfælde. Kurven toppede i 2021 med 3.675 fødsler, hvor den gravide havde graviditetsdiabetes. Der er dog fortsat en tendens til, at en større og større procentdel af de gravide får graviditetsdiabetes. Således havde over 6% af kvinderne graviditetsdiabetes ved fødsel i 2024.

De 6% kunne dog have været et markant højere tal, hvis vi i Danmark fulgte WHO’s anbefalede retningslinjer for screening og diagnosticering. Herunder har vi forsøgt at skildre forskellene på Danmarks og WHO’s måde at teste og diagnosticere graviditetsdiabetes.

I Danmark registreres og gemmes kun de tests, som konstaterer graviditetsdiabetes. Derfor er det svært at svare entydigt på, hvor mange flere der ville få konstateret graviditetsdiabetes, hvis Danmark fulgte WHO’s retningslinjer. Per Ovesen, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Kvindesygdomme og Fødsler ved AUH, og Dorte Møller Jensen, klinisk professor på Steno Diabetes Center Odense, sidder begge med i den faggruppe, der forsker på området. Ifølge de to eksperter anslåes det, at op mod 40% af de danske gravide ville få konstateret graviditetsdiabetes, hvis Danmark fulgte WHO’s retningslinjer.

Lige nu ligger et forslag klar hos Sundhedsstyrelsen til ændring af de danske retningslinjer.

I Danmark tester man tilmed kun ud fra risikofaktorer. Blandt disse er diabetes i familien, tidligere konstatering af graviditetsdiabetes, tidligere fødsel af unaturligt stort barn samt overvægt. Særligt sidstnævnte har en stor sammenhæng med graviditetsdiabetes. Blandt kvinderne med graviditetsdiabetes i 2024 havde 69% af kvinderne en BMI på over 25, hvilket regnes som overvægt.

Når moderen er overvægtig, vil barnet typisk også få for meget mad. Det kan føre til unaturligt store børn, som kan blive svære at føde for den gravide. Fødselskomplikationer er derfor i højere grad hyppige hos kvinder med graviditetsdiabetes. Blandt andet fødes børnene oftere med hjælp fra kejsersnit.

Fødselskomplikationer er dog ikke den eneste mulige konsekvens for både mor og barn. Herunder er en liste af de mest hyppige konsekvenser ved graviditetsdiabetes.

Skulle du få konstateret graviditetsdiabetes er vejen til behandling heldigvis forholdsvis simpel. Det starter med god kost og motion, og virker det ikke vil du blive behandlet med insulin. Der er derfor også gode muligheder for at forebygge graviditetsdiabetes.